Skip to the content

Campingplads tæt på Skagen

Skagen Sydstrand Camping er en naturplads med direkte adgang til en familievenlig og dejlig strand, skov og klitter.

Vi har en hyggelig og dejlig campingplads med både pladser og Glamping Suites. De fleste af vores standpladser er mere end 100 m2 og omkranset af træer. Det betyder, at I har jeres helt egen oase midt i Nordjyllands smukke natur.

Børnevenlig campingplads

Skagen Sydstrand Camping er en børnevenlig campingplads. Udover den familievenlige strand råder pladsen over 3 legepladser, 3 hoppepuder og en minigolfbane.

Tæt på Skagens attraktioner

Skagen Sydstrand Camping ligger omgivet af skønne attraktioner.

Skagen ligger blot 14 kilometer væk og byder på et unikt og hyggeligt byliv samt en lang række af dejlige attraktioner og aktiviteter.

En af dem er Råbjerg Mile, der er en af Europas største vandreklitter og helt sikkert et besøg værd. Du finder Råbjerg Mile ca. 6 km. væk fra pladsen og har dermed en oplagt og meget smuk gåtur eller cykeltur derud.

Alt hvad I skal bruge på et sted

På Skagen Sydstrand Camping har vi alt, hvad I skal bruge. Ved købmanden kan du finde bagerbrødet til din morgenmad, hos iskiosken finder du isen til eftermiddagssolen og hos grillbaren redder vi din aftensmad med nogle af Skagens bedste pizzaer.

Kort over campingpladsen ved Skagen Sydstrand

Du kan downloade kortet lige her.

Naturcamping tæt på Skagen

Når du parkerer din campingvogn eller autocamper hos os, så parkerer du også hus, have og storby. Du bevæger dig fra by til naturen, og hvilken natur!

Naturen i og omkring Skagen Sydstrand Camping er helt speciel. Den består af klitter, skove, strand og selvfølgelig det fantastiske hav. Derudover har du Danmarks eneste 'ørken' inden for gåafstand. Blot 6 kilometer fra vores campingplads finder I nemlig Råbjerg Mile, der ligger klar til at imponere jer med sand så langt øjet rækker. Og det er ikke noget, man er vant til at se i Danmark.

Udover Råbjerg Mile finder I selvfølgelig Grenen. Nord for Skagen ligger spidsen af Skagens Odde nemlig og her mødes to have i bølgekamp. Kattegat og Skagerak støder sammen, og det er muligt at se helt tæt på. Selve Grenen består af aflejret sand og grus, og det er muligt at komme helt ud på spidsen med 'Sandormen', der i mere end 50 år har kørt i rutefart med nysgerrige sjæle.

Udover de mange spektakulære attraktioner byder området i sig selv på sjælefred for naturnyderen. Her kan du lade havet fylde din horisont, trække den friske havluft dybt ned i lungerne og bare være til. Skagen Sydstrand Camping er naturcamping når det er bedst!

Campingplads ved skagen

Skagen Sydstrand Camping - Bunken er ejet af Hvidbjerg Strand Feriepark. Pladsen har eksisteret som Bunken Strand Camping siden 1966 og er gradvist blevet udvidet til den dejlige plads, den er den dag i dag. Det er muligt at vælge mellem to kategorier af campingpladser. Nogle af pladserne ligger helt nede i strandkanten og går under betegnelsen strandpladser, mens den anden type går under navnet standardpladser. Hvis du er mere til campinghytter, så byder pladsen også på 9 hytter.

Glamping Suites på campingpladsen

Hvis du er på udkig efter en lækker hytte placeret midt i noget af Danmarks dejligste natur i Nordjylland, så skal du se mod vores Glamping Suites.

Vi udlejer fra foråret 2023 9 Glamping Suites med plads til 2 personer. Suiterne er omkranset af buske og træer og står i pæn afstand af hinanden. Du finder den nærmeste servicebygning inden for 50-100 meter af hytterne.

Glamping Suiterne består af et enkelt rum med dobbeltseng, spiseplads og et veludstyret køkken. Alle hytterne har en hyggelig terrasse, der er møbleret med bord og stole og en udebruser. I finder både dyner, puder, madrasser samt service og køkkenudstyr i hytterne, men I skal selv medbringe karklude og viskestykker.

Alle hytterne er røgfri.

Servicebygninger

På Skagen Sydstrand Camping (Bunken) finder du 3 servicebygninger, hvoraf de alle er isoleret og med varme, så de er klar til at tage imod vores tidlige forårsgæster. 

Vi planlægger at udskifte alle servicebygningerne med moderne sanitetsbygninger med køkken, bad og toilet. Bygningerne bliver opført med respekt for den omkringliggende natur og med et mål om at give vores gæster den bedst mulige oplevelse af velvære og luksus på campingferien. Vi går ikke på kompromis med kvalitet og faciliteter, og det vil du opleve, når du benytter vores moderne servicebygninger, der altid er rene og pæne. 

Til sæsonen 2023 har vi to helt nye servicebygninger klar med moderne og luksuriøse faciliteter. 

Camping med hund

Hunde er meget velkomne på campingpladsen og i vores Glamping Suites. 

Nord for campingpladsen er en stor hundeskov (25ha, ikke indhegnet), hvor man må færdes med hund uden snor.

Når det er forår og efterår, må hunde gerne løbe på stranden og tage en svømmetur i havet.

På campingpladsen skal hunden altid føres i snor.

Digital flaskepost

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få gode tilbud, nyheder og spændende oplevelser fra det hyggelige Nordjylland direkte i din indbakke.

Deltag samtidig i konkurrencen om et gavekort på 1.000 kr.

Book din næste campingferie

Hold den perfekte campingferie midt i Danmarks smukke natur. Hav, strand, klitter - camping når det er bedst.