
Skagen Sydstrand Camping
– en 3-stjernet campingplads
Campingpladsen byder på lækre faciliteter til din campingferie. Udover vores 700 pladser og 9 Glamping Suites finder du 3 servicebygninger, hvoraf 2 er nyrenoverede, 3 legepladser, hoppepuder, minigolf, købmand, grillbar og iskiosk.


Servicebygningerne
På Skagen Sydstrand Camping har vi flere moderne servicebygninger. De er alle isolerede og med varme, hvilket er rigtig rart for de tidlige forårsgæster på pladsen. Servicebygningerne huser flere familierum, baby/småbørnsrum, køkken, bad og herre- og dametoiletter. Her findes også rummelige handicapbaderum. Udenfor servicebygningen kan du rense fisk, hvis du har haft gevinst på din fisketur i området. Du finder desuden et hundebad til din firbenede ven i en af vores servicebygninger.
Derudover kan du også komme til bunds i feriens vasketøj i møntvaskeriet med 4 store vaskemaskiner og 2 tørretumblere. Det er også muligt at tømme toilet ved servicebygningerne.
Vi vægter kvalitet højt – især når det gælder hygiejne og rengøring af servicebygninger og deres faciliteter. Vi garanterer lidt ekstra velvære og luksus på din campingferie nær Skagen.
Ekstra faciliteter til din campingferie
Vi tilbyder gratis wi-fi på pladsen, når du er på ferie på Skagen Sydstrand Camping. Derudover kan du også frit benytte dig af vores fællesgrill, hvor alle gæster kan tilberede aftensmaden. Hvis du ikke har cyklen med på camping, så har du også mulighed for at leje cykler på pladsen lige ved siden af receptionen, så du kan tage på opdagelse i områdets fantastiske natur. Kører du på campingferie i din elbil, kan du oplade bilen ved p-pladsen, hvor vi har to el-ladestandere til vores gæster.