
På vores naturskønne campingplads finder du 3 forskellige legepladser fordelt udover pladsen. De byder alle 3 op til sjov og leg for familiens mindste. Her finder du alt fra klatretårn, gynger og armgang til edderkoppegynger og klatrenet. Du finder også Moon-Cars på pladsen, som børnene kan race rundt i og brænde krudtet af på.
Udover legepladserne kan campingpladsens yngste gæster også brænde energi af på en af de 2 hoppepuder. Den ene af hoppepuderne ligger ved siden af en legeplads. Den anden ligger ved minigolfbanen. Måske børnene også møder nye venner fra nær og fjern på campingferien?





Minigolf for hele familien
Trænger I til at udfordre hinanden, kan I med fordel besøge pladsens minigolfbane og dyste i et slag minigolf. Det er med garanti en god aktivitet for hele familien.
Boldbanen
Boldbanen finder du helt nede ved klitterne. Her er alle velkomne til at spille fodbold eller finde på andre sjove lege.
