Grenen
Grenen er vel nok et af de mest populære udflugtsmål for mange af de turister, der hvert eneste år besøger Skagen.
Grenen er vel nok et af de mest populære udflugtsmål for mange af de turister, der hvert eneste år besøger Skagen.
Der er tale om et helt særligt naturfænomen, når de to have, Kattegat og Skagerrak mødes på toppen af Danmark.
Her er store naturkræfter i spil, og faktisk er strandvolden, som udgør Grenen, vokset med hele 1 km i længden i løbet af de sidste 100 år. Den er i konstant bevægelse, og mange tror, at Grenen peger mod nord, men i virkeligheden peger den mod øst. Det fortæller også noget om vinden og havets kræfter.
Lige så fascinerende det er, lige så farligt er det dog også, hvis man kommer for tæt på. Derfor er badning ved Grenen strengt forbudt.