Skip to the content

Skagen Sydstrand Camping - en 3-stjernet campingplads

Campingpladsen byder på lækre faciliteter til din campingferie. Udover vores 700 pladser og 9 Glamping Suites finder du 3 moderne servicebygninger, 3 legepladser, hoppepuder, minigolf, købmand, grillbar og iskiosk.

Servicebygningerne

På Skagen Sydstrand Camping har vi 3 moderne servicebygninger. De er alle isolerede og med varme, hvilket er rigtig rart for de tidlige forårsgæster på pladsen. Servicebygningerne huser flere familierum, baby/småbørnsrum, køkken, bad og 3 herre- og dametoiletter. Her findes også rummelige handicapbaderum. Udenfor servicebygningen kan du rense fisk, hvis du har haft gevinst på din fisketur i området. Du finder desuden et hundebad til din firbenede ven i en af vores servicebygninger.

Derudover kan du også komme til bunds i feriens vasketøj i møntvaskeriet med 4 store vaskemaskiner og 2 tørretumblere. Det er også muligt at tømme toilet ved servicebygningerne.

Vi vægter kvalitet højt – især når det gælder hygiejne og rengøring af servicebygninger og deres faciliteter. Vi garanterer lidt ekstra velvære og luksus på din campingferie nær Skagen.

Find de forskellige servicebygninger på pladskortet.

Købmand og bager – helt tæt på!

Lige ved indgangen til pladsen ligger købmanden, LetKøb, hvor du kan finde alt, hvad du skal bruge til dagens kokkerering. Hos købmanden er der også en bager, hvor du kan hente friskt morgenbrød til morgenbordet – så bliver du populær blandt dine medcampister, lige fra morgenstunden. Du vil også kunne finde bagværk til den søde tand. Duft dig frem til bageriet!

Grill og iskiosk

Ved siden af købmanden finder du campingpladsens populære grill og iskiosk. På grillen kan du købe nogle af Skagens lækreste pizzaer, som du kan medbringe og nyde i campingvognen, Glamping Lodge eller teltet. Hvis vejret tillader det, kan din pizza med fordel nydes på stranden til bølgernes brusen og smukke udsigt. I iskiosken kan du få alt, hvad der kan nedkøle dig på en varm sommerdag, bl.a. en lækker, gammeldags vaffelis med guf og flødebolle. Hvem kommer først frem til iskiosken?

Ekstra faciliteter til din campingferie

Vi tilbyder gratis wi-fi på pladsen, når du er på ferie på Skagen Sydstrand Camping. Derudover kan du også frit benytte dig af vores fællesgrill, hvor alle gæster kan tilberede aftensmaden. Hvis du ikke har cyklen med på camping, så har du også mulighed for at leje cykler på pladsen lige ved siden af receptionen, så du kan tage på opdagelse i områdets fantastiske natur. Kører du på campingferie i din elbil, kan du oplade bilen ved p-pladsen, hvor vi har to el-ladestandere til vores gæster.

Digital flaskepost

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få gode tilbud, nyheder og spændende oplevelser fra det hyggelige Nordjylland direkte i din indbakke.

Deltag samtidig i konkurrencen om et gavekort på 1.000 kr.

Book din næste campingferie

Hold den perfekte campingferie midt i Danmarks smukke natur. Hav, strand, klitter - camping når det er bedst.