Skip to the content

Skønne naturoplevelser ved Kandestederne

Kandestederne er en idyllisk lille perle, der i de senere år er blevet mere og mere populært at besøge for turister. Det forstår man godt.

Et fredfyldt åndehul i naturen

Når man først har prøvet at besøge området, oplever man på egen hånd en helt speciel ro i de smukke omgivelser, og man får virkelig mulighed for at komme helt ned i gear og få slappet af.

Det er et fredfyldt åndehul beliggende 5 km. fra Hulsig. Med tiden har Kandestederne udviklet sig til at blive et populært sommerhusområde.

Kandestederne Strand – altid et besøg værd

Mange ynder at besøge Kandestederne pga. den gode badestrand. På stranden er det lovligt at køre i bil, og det er bl.a. muligt, fordi stranden er meget bred, fast og med god plads. Går man op i de høje klitter, kan man betragte den imponerende udsigt ud over vandet og de smukke klit- og naturlandskaber. Stranden og vandet er meget rolig og fredelig, og den er derfor ganske børne- og familievenlig.

Kandestederne spisesteder

Når du skal have stillet sulten, er det oplagt at besøge Hjorts Hotel, hvor skønne madoplevelser omkranses af de naturskønne omgivelser. De lokale sæsonaktuelle råvarer fra naturen er med til at skabe måltiddet.

Hvor ligger Kandestederne?

Området har brede strande, smukke klitlandskaber og er indbegrebet af at være en hyggelig ferieby midt i naturen. Der er ca. 500 sommerhuse i området, og derudover er der et hotel i form af Hjorts Hotel.

Kandestederne ligger nord for Råbjerg Mile, Danmarks største vandreklit, og syd for Hulsig Hede.

Skiveren

Ikke langt fra Kandestederne ligger Skiveren, som også er en ret bred og fast sandstrand, hvor man kan flyve med drager, slikke sol og lege i vandet og på stranden.

Digital flaskepost

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få gode tilbud, nyheder og spændende oplevelser fra det hyggelige Nordjylland direkte i din indbakke.

Deltag samtidig i konkurrencen om et gavekort på 1.000 kr.

Book din næste campingferie

Hold den perfekte campingferie midt i Danmarks smukke natur. Hav, strand, klitter - camping når det er bedst.